Biograftur - forpremiere på tegnefilmen Flow
Vi har søndag den 23. februar lejet en sal hos VUE Rosengårdscentret, hvor vi har mulighed for at vise tegnefilmen ”Flow” som forpremiere - kun for autismeforeningens medlemmer.
Filmen starter kl. 9.30 og der er mulighed for ankomst fra kl. 9.00
(Filmen har først premiere i de danske biografer 27. februar 2025)
Vi har salen for os selv og der vil blive skruet ned for lyden.
Forestillingen kører forskudt af andre forestillinger, så der burde være god plads i kioskområde osv.
Om filmen:
Menneskeheden er forsvundet fra verdenen, men deres tilstedeværelse trækker stadig spor gennem den vilde natur. I dette forladte terræn lever en kat, der foretrækker at holde sig for sig selv, men da dens hjem bliver ramt af oversvømmelse, tvinges den ombord på en båd sammen med forskellige andre dyr. Vi møder det trætte flodsvin, den muntre retriever, lemuren, der kan lide at samle på ting og den strenge sekretærfugl. Båden bevæger sig roligt gennem mystiske, oversvømmede landskaber, hvor dyrene, hvis de vil overleve rejsen, må lære at samarbejde på trods af deres mange forskelligheder.
Dette arrangement er kun for kreds Fyns medlemmer og koster kr. 50,- pr. billet, resten betaler foreningen.
Alle husstandens medlemmer kan deltage, inkl. personlig hjælper, bedsteforældre osv. Men hvert medlem kan højest bestille 6 billetter. (skriv venligt navnet på den i husstanden der er medlem, som bestiller)
Der er enkelte kørestolspladser til rådighed, ønskes dette eller er der andre særhensyn så send en mail til kredsfyn@autismeforening.dk
Det er desværre ikke muligt at benytte ledsagerkort, da det er en lukket forestilling
Vi gør opmærksom på at der er begrænsede antal pladser og vi forbeholder os retten til at aflyse, ved for få deltagere.
Er du ikke medlem endnu? Så kan du nå at melde dig ind her: https://www.autismeforeningen.dk/bliv-medlem/
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 23. februar 2025 kl. 09:30 til 11:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 21. februar 2025 kl. 12:00
Sted
VUE Rosengårdscentret
Ørbækvej 75 (Grøn Gade)
5220 Odense SØ.
Arrangør
Autismeforeningen, Kreds Fyn
Tlf. +45 23202020
kredsfyn@autismeforening.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autismeforeningen, Kreds Fyn bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser