Cafe - netværksmøde
Det letter ofte tankerne, når man deler dem med andre - og det er lige hvad vi gør på vores cafemøder.
Deltagerne er typisk bredt repræsenteret. Nogle med børn i børnehavealderen, andre i voksenalderen. Nogle med en verden som pludselig er vendt på hovedet med en diagnose, nogen der er på vej til en udredning og andre med mange års erfaring.
Fælles for os er, at vi har Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) med som en del af rejsen gennem familielivet - og i det fællesskab kan vi hjælpe hinanden.
Vi taler, vi lytter, vi græder og vi griner. Vi deler vores egne erfaringer, frustrationer og gode råd fra den hverdag, vi hver især kender.
Her er plads til at dele sin sårbarhed med andre som forstår noget, som den øvrige omverden kan have svært ved at forholde sig til.
Så er du en del af en familie med ASF, så er du meget velkommen her.
Foreningen er vært med gratis the/kaffe og kage
Medlemskab af Autismeforeningen er ikke et krav til dette arrangement
Gratis deltagelse
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 9. april 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 8. april 2025 kl. 09:00
Sted
Tietgen Kompetencecenter, U-bygningen
Rugårdsvej 286
5210 Odense NV
Arrangør
Autismeforeningen, Kreds Fyn
Tlf. +45 23202020
kredsfyn@autismeforening.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autismeforeningen, Kreds Fyn bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser