Ditte Rose Andersen - Grin, Gråd og Vildskab - Arousalregulering
Vi er så heldige, at det er lykkedes os at booke den anerkendte psykolog og vinder af Autismeprisen 2026, Ditte Rose Andersen, til et spændende oplæg om arousal regulering og Intensive Interaction som en vej til samarbejde om svære situationer

Vi anbefaler oplægget til såvel forældre/familiemedlemmer som fagfolk.
DITTE fortæller om sig selv og sit virke:
Jeg er autoriseret psykolog, og jeg brænder for at ændre og forbedre betingelserne for kommunikationshandicappede børn, voksne, deres familier og de fagpersoner, der arbejder med dem.
I både familier og specialpædagogiske dag-, døgn-, og undervisningstilbud hjælper jeg med at skabe den kommunikation, de samspil og relationer, som gør livet værd at leve.
Det handler om at skabe betingelser, hvori barnet eller den voksne har lyst til, mod på og ret til at være, lære, undersøge og udvikle sig.
Alt det må ske med udgangspunkt i, hvad personen selv foretrækker, interesserer sig for, og finder mening i. Det er min erfaring, at dette udgangspunkt ikke altid er udgangspunktet - og at der kan være brug for hjælp for at bevæge sig i den retning.
Min baggrund er, at jeg er autoriseret psykolog, stifter af Intensive Interaction Danmark og med dybtgående erfaring med og viden om kommunikationshandicap, herunder autisme, intellektuelt handicap, multiple funktionsnedsættelser og andre handicap, hvor kommunikationen møder begrænsninger.
Ditte kan opleves :
Dato: 24/11 - 2026
Tid: Kl. 18-21
Sted: Auditoriet, Tietgenskolen, Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV
Medlemspris inkl kaffe/te: Kr. 75,- (2 billetter pr husstand)
Pris for ikke-medlemmer: Kr. 200,-
OBS! Ved bestilling af billetter til skoler, institutioner og lign. kontakt os på kredsfyn@autismeforening.dk
Læs mere om oplægget her:
Grin, gråd og vildskab
At mærke sig selv og skabe forbindelse kan af mange grunde være sværere for autistiske børn og voksne. En anderledes væren-i-verden og oplevelsen af overvældelse og misforståelser kan medføre svære situationer for både personen selv og deres omgivelser.
I mange år har vi talt om "problemskabende adfærd", "udadrettet adfærd" og "udfordrende adfærd". Og vi har talt om "strategier" og "håndtering". Men måske giver det bedre mening at tale om "ulykkelig adfærd?" Og måske giver det samtidig mening, at vi tænker meget mere over, hvad der giver "lykkelig adfærd" eller "forbundet adfærd" ?
Frem for at "håndtere" skal vi måske prøve at skabe den forbindelse, der er livsvigtig, og som samtidig skal hjælpe os til et egentlig samarbejde, når tingene bliver svære?
Oplægget handler om Intensive Interaction, som er en nyere tilgang i dansk specialpædagogik, og som kan læres og bruges af alle.
Tilgangen hjælper dig til at tage udgangspunkt i lige netop det, som har betydning for den anden, så noget fælles kan opstå.
Den kan hjælpe dig til at lytte og afstemme dig til den anden, uanset om deres interesser er lastbiler, lingvistik eller legepladsen. Om de udtrykker sig med tusindvis af ord eller tusindvis af alt muligt andet.
Det samarbejde, og den forbindelse, det giver, er selve kilden til bedre at kunne klare det svære sammen - og til over tid at gøre tingene meget mindre svære.
På oplægget bliver du præsenteret for tilgangens centrale - og meget enkle - principper og den udviklingspsykologi, der ligger bag. Der vil være masser af eksempler, der gør stoffet levende og viser, hvordan man kan bruge principperne i praksis.
Herudover præsenteres du for praksisnær viden om, hvad der egentlig skal til for, at et menneske både i og uden for de svære situationer kan opleve selv at have kontrol og regulere sit arousalniveau (en af "hemmelighederne" her er, at det er livsnødvendigt at opleve vild glæde, intense udtryk og gang i den!).
Jeg håber, du tager følgende med dig fra oplægget:
- viden om, hvordan du undgår både at gøre for lidt og for meget i svære situationer
- tro på, at du kan (og lyst til at) skabe de samspil og aktiviteter, der understøtter udvikling af arousalregulering.
- hvordan principperne fra Intensive Interaction indgår i håndteringen af situationer, hvor en person befinder sig på et højt arousalniveau som følge af frustration og overbelastning.
- hvordan selve adgangen til meningsfulde samspil og gensidig kommunikation mindsker risikoen for overbelastning, kedsomhed, ensomhed og frustration.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 24. november 2026 kl. 18:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 18. november 2026 kl. 21:00
Sted
Tietgenskolen (Hovedbygningen)
Rugårdsvej 286
5210 Odense NV Odense
Arrangør
Autismeforeningen, Kreds Fyn
Tlf. +45 23202020
kredsfyn@autismeforening.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autismeforeningen, Kreds Fyn bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser