Café - netværksmøde
Det kan lette tankerne at dele dem med andre – og det er præcis, hvad vi gør på vores cafémøder.
Her mødes vi på tværs af alder og erfaringer:
Nogle har børn i børnehavealderen, andre har voksne børn. Nogle står midt i en ny diagnose, andre er på vej til udredning – og flere har mange års erfaring med autisme tæt inde på livet.
Fælles for os er, at Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) er en del af vores familieliv. I fællesskabet finder vi forståelse, støtte og nye perspektiver.
Vi taler, lytter, griner – og indimellem græder vi også. Vi deler erfaringer, frustrationer og gode råd fra den hverdag, vi hver især kender.
Her er plads til at være sig selv og til at dele sin sårbarhed med mennesker, der forstår noget, som resten af verden måske ikke helt gør.
Er du en del af en familie med ASF, er du hjertelig velkommen.
Foreningen byder på gratis kaffe, te og kage.
Medlemskab af Autismeforeningen er ikke nødvendigt – deltagelse er gratis.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 09:00
Sted
Tietgen Kompetencecenter, U-bygningen
Rugårdsvej 286
5210 Odense NV
Arrangør
Autismeforeningen, Kreds Fyn
Tlf. +45 23202020
kredsfyn@autismeforening.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autismeforeningen, Kreds Fyn bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser